Til Menu

En Godtgjort Succes
Kenneth Copeland

Og Sønnen sagde til ham: Fader, jeg har syndet mod Himmelen og for dine Øjne, og jeg er ikke mere værdig til at kaldes din Søn.
Men Faderen sagde til sine Tjenere: Tag den bedste Klæde frem og giv ham den på;
og sæt en ring på hans hånd og sko på hans fødder...for dette var min søn... tabt og er fundet.
Lukas 15:21-22, 24.

Prøv dig selv. I dagens verden er det det, du konstant føler, du skal gøre, ikke? På jobbet, blandt venner, selv derhjemme arbejder du altid på at vinde den godkendelse, du har brug for. Arbejder på at overbevise dem omkring dig om, at du fortjener lønnen, venskabet og endda den kærlighed, de giver dig.

Er der nogen flugt?

Du må hellere tro, der er! Det kaldes nåde. Ufortjent og ufortjent gunst og accept. Og der er kun ét sted, du kan finde det – i selve Guds hjerte.

Der er intet bedre billede af Guds nåde i aktion end i historien om den fortabte søn. De færreste af os i dag kan virkelig mærke virkningen af den historie, som de første jødiske lyttere, Jesus fortalte den til. Ser du, efter deres standarder havde den fortabte søn begået nogle af de mest foragtelige handlinger muligt. Han havde ikke kun udnyttet sin far og brugt sin arv i et uroligt liv, han havde forladt nationen Israel og indgået pagt med en fremmed – en svineavler! Det var så lavt, som du kunne komme.

I deres øjne var den drengs oprør så alvorligt, at hans fars eneste udvej var at fornægte ham.

Men det var ikke, hvad denne far gjorde! Han tog imod sin angrende søn med åbne arme. Han tilbød ham nåde – ufortjent gunst – der var baseret på faderens kærlighed snarere end sønnens præstation.

Næste gang du tager dig selv i at kæmpe for at gøre op med Gud for noget, du har gjort forkert, og arbejder på at vinde hans godkendelse, så lad historien om den fortabte søn sætte dig fri. Lad det minde dig om, at din Fader på trods af dine synder har modtaget dig med åbne arme. Han har sat en retfærdigheds kappe på dig og sin signetring på din hånd. Han har sat Sønneforholdets sko på dine fødder!

Føler du dig uværdig til alt det? Selvfølgelig gør du det. Du var uværdig til det. Men Gud har ikke baseret sit forhold til dig på din værdighed. Han har baseret det på sin kærlighed og på Jesu værdighed. Du behøver ikke at kæmpe for at godtgøre dig selv for ham. Hvad Ham angår, er du en godtgjort succes.

Skriftlæsning:

Lukas 15:11-32.
11. Han sagde også: »Der var en mand, som havde to sønner.
Matt. 21:28 f.
12. Den yngste af dem sagde til faderen: ‘Fader! giv mig den del af formuen, som tilkommer mig.’
Så skiftede han ejendommen imellem dem.
Ordsp. 20:21.
13. Og ikke mange dage derefter samlede den yngste søn alt sit og rejste langt bort
til et frenmed land og ødte dér sin formue i et udsvævende liv.
14. Men da han havde sat alt til, blev der en svær hungersnød i det land; og han begyndte at lide nød.
15. Så gik han hen og holdt sig til hos en af borgerne dér i landet, og han sendte ham ud på sine marker for at vogte svin.
16. Og han ønskede at fylde sig med de bønner, som svinene åd; og ingen gav ham noget.
17. Men han gik i sig selv og sagde: ‘Hvor mange daglejere hjemme hos min fader har ikke fuldt op af mad? og her er jeg ved at sulte ihjel,
Ordsp. 23:21.
18. Jeg vil stå op og gå til min fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen’ og over for dig,
19. jeg er ikke længer værd at kaldes din søn, lad mig gå som en af dine daglejere!’
20. Og han stod op og gik til sin fader, Men da han endnu var langt borte, så hans fader ham og
ynkedes inderligt og kom løbende og faldt ham om halsen og kyssede ham.
Sl. 103:13.
21. Og sønnen sagde til ham: ‘Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din søn.’
22. Men faderen sagde til sine tjenere: ‘Skynd jer at komme med den bedste klædning
og giv ham den på og sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne;
23. og hent fedekalven og slagt den, og lad os spise og være glade!
24. Thi min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt,
men er fundet igen.’ Og de begyndte at være glade.
Ef. 2:1-5, 5:14. Kol. 2:13. ÅDELIG DØD (Luk. 15:24,32), Joh. 3:6.
25. Men hans ældste søn var ude på marken, Da han nu kom og nærmede sig huset, hørte han musik og dans.
26. Så kaldte han en af karlene til sig og spurgte, hvad der var på færde.
27. Han sagde til ham: ‘Din broder er kommen, og din fader har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold,’
28. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans fader gik så ud og bad ham.
29. Men han svarede og sagde til sin fader: ‘Se, nu har jeg tjent dig så mange år, og jeg har aldrig overtrådt noget af dine bud, og mig har du aldrig givet et kid, så jeg kunne være glad sammen med mine venner.
30. Men da denne din søn kom, som har ødslet din ejendom bort sammen med skoger, så slagtede du fedekalven til ham.’
31. Da sagde faderen til ham:
‘Mit barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
32. Men nu burde vi glæde og fryde os, fordi din broder var død, men er blevet levende, og var fortabt, men er fundet igen.’

Daglig Andagt 45
OP